Passiv sammenligning

Følelsen af utilstrækkelighed

Hvis det er tilfældet kan det hænge sammen med, at du sammenligner dig med dine studiekammerater. Du idealiserer dem og gør deres evner, egenskaber og faglige resultater til målestok for hvornår noget er godt, og derfor synes intet af det, du kommer med at være godt nok.

Der er ikke noget galt i at samle inspiration fra andre, men hvis dine studiekammerater, ofte de top tre bedste i klassen, er målestokken for, hvornår noget er godt, så kan din selvtillid blive ramt – og du vil sidde tilbage med en følelse af utilstrækkelighed og modløshed.

Derfor skal du ikke sammenligne dig med andre, men med dig selv.

Du skal med andre ord ikke lade andres resultater være målestok. Sammenlign dig i stedet med din egen udvikling og de fremskridt du har gjort. F.eks., “da jeg startede på faget matematik var min viden begrænset og jeg havde forskellige vanskeligheder, men efter et års undervisning kan jeg se, jeg har rykket mig fagligt og har fået mere fat i matematikkens grundlæggende principper”.

Når du sammenligner dig med dig selv – altså ser på, hvor du var, da du startede på faget matematik og hvor du er nu – bliver din udvikling og fremskridt tydelige og du vil have lettere ved at føle dig stolt og tilfreds.

Må man så aldrig sammenligne sig med andre – jo det må man godt?

Men du skal forsøge at gøre det aktivt og ikke passivt. Den passive sammenligning kan minde om dette udsagn, “Louise er meget bedre til matematik end mig, og så dygtig bliver jeg aldrig”. Hvorimod den aktive sammenligning lyder noget i retning af, “Jeg gad godt at være lige så dygtig til matematik som Louise. Derfor vil jeg gøre en aktiv indsats for at blive bedre! Så må vi se, hvor meget jeg (step by step) kan rykke mig i faget”.  

Den aktive sammenligning handler altså ikke om at konkurrere med andre, men om at konkurrere med sig selv og bruge den inspiration og tilskyndelse man får fra andre til at bryde egne faglige grænser step by step.

Hvordan skal jeg starte?

Når du bliver ramt af utilstrækkelighed i sammenligning med andre, så stil dig selv følgende spørgsmål:

• Er det vigtigt for mig at blive bedre til det her? Hvis ikke det er vigtigt, så giv slip på sammenligningen og accepter der hvor du er fagligt.
• Hvis det er vigtigt, så spørg dig selv hvad der skal til for at blive bedre? Hvad kan jeg lige nu og hvad skal jeg lære? Og er jeg villig til at gøre den indsats det kræver, måske på bekostning af noget andet? Det nytter f.eks. ikke noget, at du siger du vil være lige så god til matematik som Louise, men samtidig gider du ikke at bruge mere tid på faget.
• Når du har afklaring på ovenstående spørgsmål, laver du en konkret plan, der tager højde for, hvad du aktuelt kan og hvad du mangler at lære, så du kan udvikle dig og nå derhen hvor du gerne vil.

God fornøjelse!